Enggaarden

Skolen for Akademisk Ridekunst

Xenophon

Ridekunstens ældste bevarede kilde er Xenophons bog ”Perihippikins” (Hipparken) fra omkring år 400 fvt. Xenophon refererer til ældre skrifter og beskriver ridekunsten som en gammel tradition, hvor erhvervsryttere uddanner heste til adelens brug, fortrinsvis som krigsheste, bl.a. til Alexander den Store (356-323 fvt.).

Alexander den Store

”De der forstår at omgås dem (hestene), ser prægtige ud (til hest).”

Xenophon havde som rytter-oberst spanske lejretropper i sin hær. Et samtidigt relief fundet i det spanske Osuna, viser sit høje niveau, ridekunsten havde på den tid. Osuna-rytterene fører sin hest med én hånd, i den anden sit våben. Hestens ideale halsform og hoveplacering viser dens høje uddannelsesniveau. Rytterens sæde, trods hestens mægtige Carriere, viser hans høje uddannelses-niveau.

2500 år gammelt relief fundet ved Osuna i Spanien

Den gamle portugisiske Campino repræsenterer Bent Branderups lærermestre blandt de spanske Vaqueros (kvæghyrde). De ejede ikke meget i denne verden og var ofte analfabeter, men de bar årtusinders rideidealer i blodet.

Bent Branderup er dem meget taknemmelig for den naturlige og brugsorienterede ridekunst; de er bindeleddet tilbage til Xenophon.

Portugisisk Campino (kvæghyrde)